TRÆNINGS LEJR I QUAD KLUBBEN
Fra den 20 juli til den 22 juli (uge 29) afholder klubben en trænings lejr
Vi har lejet Aulum banen i disse dage, hvor vi vil afholde en quad trænings lejr.
For Jer, der ikke kender denne bane, så er den blandet sand og fast bane – med 3 forskellige baner med gode sektioner af hop og hurtige langsider og hop sammen med spor sving. Så der er noget for alle størrelser og evner.
I kan lave en cross sommer ferie tur i det midtjyske, hvor der kan hygges med gode cross venner sammen med noget spændende træning.
Det er for alle og træningen vil blive tilrettelagt efter dem, som melder sig til.
Dagene vil være opdelt i forskellige former for sektions træning med teori og praktisk kørsel, hvor vi taler om, hvorledes og bagefter øver teknikker, sammen med en stor portion fri træning naturligvis.
Der vil være opdeling i 3 hoved grupper - micro – mini – maxi - og der vil derudover igen være opdelt i begyndere og øvede.
Vi vil ligeledes gennemgå lidt med vedligeholdelse af maskinerne sammen med, at der vil blive indlæg omkring kost – og fysisk træning i forbindelse med udøvelse af sporten.
Der vil være 6 trænere koblet på opgaven i løbet af disse dage.
Der er mulighed for camping på banen – men der er begrænset plads – så vi skal hjælpe hinanden. Klubben sørger for toilet og bade forhold på banen og et fælles generator anlæg.
Der er normal træning på banen tirsdag aften og lørdag, hvor der kommer andre, hvor du betaler normalt trænings gebyr, hvis du kører med, men så kan der laves en lang uge hvis man ønsker det.
Vi håber vi kan få en god spændende oplevelse for alle, både unge og gamle.
Der er bindende tilmelding til klubben, med antal kørere og personer af hensyn til planlægning.
Pris 250 kr. pr. kører.
Med sportslig hilsen
DANSK QUAD CROSS